Far/Mor & Barn Gymnastik 3-4 år

Antal tilmeldte: 52/65 Årgang: 2019-2020 Pris: 1.396,00 DKK
04/09/2023 - 24/03/2024 Maglehøj hallen Mandag 16:45-17:40 Instruktør: Cebina Westergaard
Beskrivelse

Dette er holdet, hvor du og dit barn/barnebarn på 3 eller 4 år får alletiders mulighed for at få rørt jer sammen, lavet gymnastik sammen, hygget sammen og leget på en anderledes og sjov måde.
Jeg har haft familiegymnastik i rigtig mange år og har god erfaring med at bygge mine gymnastiktimer op med genkendeligt indhold hver gang. Det gør børnene trygge, og så kan de bedre udfolde sig. Vi starter altid gymnastiktimen op på samme måde. Vi sætter os i en stor rundkreds, hvorefter jeg byder velkommen til gymnastik og laver et navneråb (hjælp meget gerne i starten jeres barn/barnebarn med at turde sige ja).
Dernæst synger vi en kort goddag-sang med fagter og leger en "kom ud at tumle"- sangleg. Så følger en kort opvarmning af hele kroppen for både børn og voksne til skøn børnemusik.

Til hver gymnastiktime vil vi veksle mellem forskellige lege, stafetter, akrobatiske øvelser, sanglege samt lege, hvor børnene bliver bevidste om deres krop, dens bevægelser og deres krops kunnen. I løbet af hver gymnastiktime vil vi også lege med et småredskab. Det kan f.eks. være ærteposer, tæppefliser, bolde, trylletørklæder, baljer eller stor faldskærm.

Vi vil også til hver gymnastiktime styrke børnenes motorik og kropsbevidsthed samt udvikle på/forfine deres færdigheder inden for kolbøtter, trille, rulle, kravle, hoppe, hinke, balance mv. på de redskabsbaner, som jeg med hjælp fra jer forældre/bedsteforældre kommer til at bygge i gymnastiksalen. Jeg har til hver gymnastiktime tegnet den redskabsbane, vi skal bygge og lege på. Redskabsbanen vil variere, men også indeholde genkendelige redskabsopstillinger fra gang til gang. Vi slutter hver gymnastiktime af med at synge en farvelsang. Indimellem vil vi også slutte af med rolig musik, hvor I som forælder/bedsteforælder får mulighed for at massere/nusse jeres barn/barnebarn.

I skal regne med at få sved på panden, og at I voksne også skal være AKTIVE på mit hold. Jeg forventer derfor, at I som forælder/bedsteforælder går foran som et godt eksempel for jeres barn/barnebarn og er deltagende i gymnastiktimen. Ligeledes forventer jeg, at alle - både barn og voksen - møder op i træningstøj og med bare fødder eller gymnastiksko, så vi rigtig kan bevæge os. Jeg vil derfor hverken se strømpesokker eller cowboybukser i gymnastiksalen ;-)
Drikkedunke og mad må I ikke medbringe i gymnastiksalen, det skal blive ude i omklædningsrummet. Det er derfor en god idé, at jeres barn/barnebarn har fået et stykke frugt eller lignende og drukket lidt vand, inden gymnastiktimen begynder.
Har I mindre eller større søskende med, kan de ikke deltage i gymnastiktimen. De skal helst sidde ude i omklædningsrummet.

Husk, at der skal betales kontingent for både barn og voksen på dette familiehold, så der skal altså foretages to tilmeldinger. Husk at tilmelde barnet med barnets eget navn på børnetilmeldingsdelen og med den voksnes navn på forældretilmeldingsdelen. Familieholdet deltager i ØGF’s forårsopvisning og en ØGF T-shirt, som vi skal have på til opvisningen er inkluderet i kontingentet for både barn og voksen.
Glæder mig så meget til at se jer på mit hold og til mange timers hyggelig og sjov leg og gymnastik.
 

Pris: 1.396,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Cebina Westergaard

cebina@live.dk

22773939