|
Børn- og Ungdomsgymnastik
Far/mor og barn. Holdet hvor forældre og børn sammen stifter bekendtskab med forskellige lege som stimulerer sprogert, motorikken og balancen. Der vil både være rolige stunder, og mulighed for at få brændt noget "krudt" af i hele hallen.
Far/Mor/Barn-tons. Holdet, hvor børnene lærer, at også Mor/Far kan have det sjovt ved at røre sig og ikke har glemt at lege. Alle bruger hele Bækkegårdsskolen store hal samt hallens fantastiske redskaber (også håndredskaber).
Familietons.Få hyggelige, sjove og svedige timer sammen med hele familien. Hele holdet, både børn og voksne, er i gang hele tiden med leg, spil og redskabsbaner. Alle bruger hele Bækkegårdsskolen store hal samt hallens fantastiske redskaber (også håndredskaber).
Spilopperne. Holdet for piger og drenge der har lyst til at hoppe- springe- danse - synge og lege.
Puslinge. Holdene, hvor børnene lærer at gå til gymnastik uden mor og far. Børnenes naturlige udvikling vil blive styrket ved sang- og fantasilege, rim og remser samt redskabsbaner.
Turbo-tumlings. 1½ times sjov og spas for både piger og drenge med alt lige fra fodbold til mini-trampolin.
Frøerne. Holdet for Tarzan’er, med leg på redskaber og faldskærm. Fuld fart frem og tilbage.
Fuld Fart Frem: Udfordring for enhver smag. Aldersgruppe 8-13 år. Sjov motion og styrke for juniorer - Holdet er for alle de piger og drenge, der kan lide, at få pulsen op og drøne rundt og lave forskellige former for hoppesjov på en effektiv måde, Kom og vær med så vi kan få nogle sjove og svedige timer sammen.


Rytme
Ølstykke pigerne: Micro, Mini, Junior, Ynglinge. For de danseglade og musikelskende piger. Grundlæggende gymnastik, jazz-ballet, funk, hip hop, trinkombinationer og små serier samt håndredskaber.
Show-dance. De nyeste trin til den hotteste og fedeste musik. Små serier = sjove og fede timer.
Spring
Badutspring byder på hop og spring for både piger og drenge, som bare ikke kan sidde stille.
Mikro/mini drenge er spring på trampolin, airtrack og almindelig måtte samt stafet og andre lege.
Mikropiger Minipiger /Juniorpiger. For piger, der elsker at springe og hoppe rundt på redskaber.
Trampolin/Spring rytme/Rytmisk Sports Gymnastik:: find yderligere oplysninger under de respektive områder i hovedmenuen.
Ølstykke Pigerne i ØGF
I 2003 var vi en flok instruktører der synes, at der manglede noget i ØGF – noget for piger – noget med musik og dans – noget med håndredskaber – noget sjovt og udfordrende… Det blev til Ølstykke Pigerne.
Vi startede med fire hold. Micro, Mini, Junior og Senior. Men inden sæsonen var startet, var der allerede oprettet et ekstra Micro-hold… Interessen for holdene havde været overvældende. Bare på Micro-holdene var der tilmeldt flere end 50 gymnaster! Herligt! I alt var vi den første sæson mere end 100 gymnaster fordelt på de fem hold. Hvilken succes!
Det var, og er, vigtigt for os instruktører, at alle Ølstykke Pigerne hører sammen. Selvom man ikke går på samme hold, så hører man til den samme flok! Det betyder blandt andet, at vi laver et stort og fælles opvisningsprogram, som vi øver sammen, inden vi tager ud til opvisninger. Det har været nogle hyggelige og gode fællestræninger vi her har haft. Og resultatet har været enestående. At se mellem 75 og 90 glade og sprudlende gymnaster på gulvet sammen, det har været helt fantastisk!
Ølstykke Pigerne er rytme gymnastik for piger i alle aldre! Man skal have lyst til at bevæge sig til musik. Der bliver lavet helt almindelig rytme gymnastik, der styrker kropsbevidstheden og motorikken. Derudover bruger vi Jazz-ballet, Funk, Hip-Hop, Street, Modern Dance, MTV-Dance m.m. for at gøre det hele meget sjovere og meget mere spændende
Fællestræning 16/11-2003
Til opvisningerne laver alle holdene mindst en serie uden håndredskaber – en fri serie. Derudover bruger vi også håndredskaber. Det kan være sjippetov, vimpel, bold, tøndebånd og køller. Det er vores målsætning, at alle viser en serie eller lignende med håndredskaber. Indtil videre har det været en fornøjelse at se alle de super gode serier der er blevet vist frem.
Fællestræning 16/11-2003
I denne sæson består Ølstykke Pigerne af seks hold. To Micro-hold, et Mini-hold, et Junior-hold, et Ynglinge-hold og et Senior-hold. Vi, instruktører, glæder os meget til at komme i gang, og til at møde alle jer, der gerne vil være Ølstykke Pige i ØGF.
Her er nogle billeder der blev taget ved ØGF’s Forårsopvisning, søndag d. 20. marts Micro-piger, onsdagsholdet:

Junior-pigerne:
Senior-pigerne:

|
|
|
|
| |
Nyheder  |
|